Der har efterhånden kørt nogle sæsoner af den danske version af “Alene i Vildmarken”, hvor 10 danskere er sat ud i vildmarken nord for Polarcirklen. Her skal de overleve alene i det fri så længe som muligt. De skal selv lave ly, skaffe vand og finde mad.

Jeg synes, det er interessant at se, hvordan mænd og kvinder klarer sig og hvordan de griber tingene an. For hvordan er det som kvinde at være alene i det fri? Være alene i vildmarken og skaffe alt, hvad du skal bruge for at overleve? Eller bare generelt at være alene på tur som kvinde?

 

Alene på tur for første gang

Jeg har efterhånden været en hel del alene på tur. Overnattet i det fri alene. Men alting har en begyndelse og den er ikke nødvendigvis let.

Det kan være grænseoverskridende at tage alene på tur eller bare tage en enkelt overnatning i det fri. Alene. Uden andre. Bare dig og naturen.

Jeg har skulle udfordre og overvinde mig selv for at komme af sted. Det var noget, jeg rigtig gerne ville opleve. At være alene i naturen. Alene med mig selv. Ikke have andre med til at snakke med eller lave bål med. Stå for det hele selv. Nyde mit eget selskab. Falde i søvn alene. Overvinde mørket, lydene og søvnen alene.

Første gang jeg tog af sted alene, valgte jeg et sted ikke langt fra, hvor mine forældre bor. Jeg pakkede rygsækken og tog bilen efter job i slutningen af oktober 2014. På den måde havde jeg givet mig selv en udvej, hvis det var helt forfærdeligt eller hvis jeg blev bange.  Så var der altså kun 15 minutters kørsel hjem til mine forældre.

Jeg kom frem og der lå en madras, stearinlys og andre ting i shelteret, som gjorde, at det lignede, at nogen boede der. Der stod en lokal og fiskede, og jeg spurgte ham, om han vidste noget om det. Ifølge ham var det unge mennesker, der brugte det om sommeren. Det beroligede mig, at der ikke kom nogen i nattens mulm og mørke og ville have “sit hjem” igen.

Det var svært at få gang i bålet, fordi brændet var vådt. De småstumper jeg kunne finde, gjorde ikke nogen forskel, selvom jeg også havde taget en bunke MetroExpress med. Der var mere røg, end der var ild og når der var ild, varede det i 30 sekunder, øv! Da det blev mørkt, krillede det lidt mere i maven. Jeg var ikke bange som sådan, men jeg var lidt mere på vagt og opmærksom, end i dagtimerne.

Jeg sov egentlig fint, men ikke så tungt som jeg normalt gør, når jeg er ude med andre. Det var rigtig fedt om morgenen. Jeg vågnede op med udsigt over havet, solskin og med en kold næse. Jeg havde klaret min første soloovernatning. Jeg havde “overlevet”, for det var grænseoverskridende. Men også fedt! Jeg tog løbende noter, fra jeg kom og til jeg tog derfra. På den måde har jeg en liste over ting, jeg skal have med til næste gang. Eller blot tanker, som jeg ikke havde gjort mig op til den første soloovernatning.

 

Overnatning i skoven – næsten helt alene

Året efter, omkring min fødselsdag i februar, planlagde jeg en ny soloovernatning. Både fordi det var lang tid siden, jeg havde været ude. Men også fordi jeg gerne ville prøve at være i en skov og se, om det var anderledes end ved vandet i båd-shelteret. Og dét var det!

Generelt kan en skov være ret uhyggelig og der er mange lyde, knagen og puslen, som der ikke er på samme måde på en strand. Jeg havde valgt at se “Hansel and Gretel – Witch Hunters” med min søster nogle uger forinden. Det skal hertil siges, at jeg er en kylling med uhyggelige film! Så det var ikke det smarteste træk i verden, men på daværende tidspunkt havde jeg ikke planlagt overnatningen.

Jeg tog af sted og valgte dét af de to shelters på stedet, der lå bedst placeret. Jeg pakkede ud og forsøgte at få gang i bålet. Endnu en gang måtte jeg kaste håndklædet i ringen, for brændet var gennemvådt. På daværende tidspunkt kendte jeg ikke til så mange fifs, der kunne hjælpe mig. Aftensmaden stod på en gang tomatsuppe med nudler og peanuts, og selvfølgelig var der Marabou til dessert!

I løbet af natten var der mange lyde. Ikke nogle som gjorde mig decideret bange, men som fik mig til at lytte godt efter og så sove videre bagefter. Der var også en lille mus, som havde lugtet sig frem til min mad. Eller lidt rester peanuts har det nok været, og derfor puslede rundt i shelteret. Shelteret var stort nok til os begge, så den fik lov til at blive der. Ligesom sidste gang skrev jeg noter om mad, vejr, bål – eller mangel på samme. Hvordan jeg havde det, hvad der gjorde mig nervøs eller bange, og hvordan det var at vågne op næste morgen.

Det var diset om morgenen, men virkelig flot. Jeg gik en lille tur, da jeg havde spist min havregrød og så ellers hjem i et dejlig varmt bad oven på en skøn oplevelse med endnu en soloovernatning.

 

Alene på Hærvejen

I forbindelse med min svigerfars fødselsdag var vi i Nordjylland. Vi boede på daværende tidspunkt (2016) i København og det var oplagt at klemme 3 dages vandretur ind, når vi var på de kanter. Og jeg kunne få min kæreste til at samle mig op på hjemvejen til København.

Det var fantastisk vejr og jeg havde pakket alle de nødvendige ting. Jeg havde min powerbank med, så jeg kunne se på kortet undervejs og give en “alt er ok”-melding til familien undervejs.

Det var en virkelig smuk tur, som gik gennem skov, mark og langs landeveje og grusstier. Jeg nød det i fulde drag og blev mindet om, hvorfor jeg elsker at vandre og være udendørs i det hele taget. Jeg trækker vejret bedre, jeg får koblet fra og der er fred og ro til at tænke alting og ingenting.

Én fod foran den anden, én strækning og pause ad gangen og se, hvad vejen bringer.

 

Sydpå fra Frederikshavn

På førstedagen havde jeg gået omkring 32 kilometer, da jeg kom frem til shelteret. Det var lige i overkanten, når meget af ruten var på asfalt, selvom jeg havde gode sko på. Shelteret lå i udkanten af en sportsplads i den lille by. Det lignede lidt et lille skur og der var en skydedør, man kunne trække til. Der var også et rigtigt toilet med håndvask og rindende vand tilknyttet sportspladsen, som jeg kunne bruge.

Alt tegnede godt. Jeg spiste min lækre frysetørrede mad, en Chicken Tikka Masala fra Real Turmat, spiste Marabou til dessert og lagde mig ind i “shelteret” og hvilede benene, inden jeg ville lægge mig til at sove.

Det blev mørkt og jeg var ved at falde hen ved 22-tiden, da der pludselig var en masse højtrystende stemmer. Klirren med flasker og høj musik blev også sat igang. Der blev råbt til mig, da jeg åbnede skydedøren for at se, hvad der foregik. Og så blev jeg utryg! For lyden af gutterne kom tættere på. Jeg skyndte mig at hoppe i tøjet, mens jeg skrev til min kæreste, at han skulle have telefonen på sig, for jeg skulle måske hentes.

Mens jeg pakkede tingene i min rygsæk, kom drengene hen til mig, samtidig med min kæreste havde ringet mig op. Fire unge fyre stod i en halvbue omkring mig og jeg var den eneste med lys fra min pandelampe.

De spurgte, hvad jeg lavede, hvor jeg havde pandelampen fra, hvad den kostede. Jeg havde stadig min kæreste i røret og talte med både ham og fyrene på samme tid. Min kæreste forstod ikke alt, hvad jeg sagde, fordi det var svar på fyrenes spørgsmål, som han ikke havde hørt.

Da jeg sagde til min kæreste, at det ikke var ham, jeg talte til, skulle han til at lægge på, men jeg nåede at sige, at han lige skulle vente et øjeblik. Jeg fik fejet fyrene af og sagt til min kæreste, at jeg var omringet af fire unge fyre og han skulle komme og hente mig nu. Jeg begyndte at gå, mens jeg gav ham byens navn og fandt et link til sportspladsen, som han kunne taste ind i GPS’en.

Jeg havde gået på en mørk landevej med pandelampe i en halv times tid, da to skarpe billygter fangede mig på afstand og der faldt en sten fra mine skuldre, da det var min kæreste!

Han var glad for, jeg var okay og selvom de unge fyre på 15-16 år, som stod omkring mig, ikke havde gjort mig noget, blev jeg utryg. Jeg havde ikke lyst til at ligge og sove på sportspladsen resten af natten, når jeg ikke vidste, hvad der eventuelt ville ske, når de blev mere berusede i løbet af aftenen og natten.

 

Dagen derpå

Næste morgen havde jeg det egentlig fint og tænkte ikke umiddelbart, at oplevelsen ville sætte en skræk i mig. Men det gjorde den alligevel. I et års tid efter havde jeg ikke en eneste soloovernatning. Jeg overnattede på terrassen i København og i haven hos mine svigerforældre, men ikke alene væk fra hjemmet. Jeg overnattede med en veninde i shelter, hvor vi var to og havde hinanden. Jeg kom frem til, at der som sådan ikke var nogen grund til, at jeg tog af sted alene, hvis jeg ikke havde lyst.

Jeg købte i 2017 et nyt telt, som jeg anvendte på en soloovernatning. Her valgte jeg bevidst et friteltningsområde for at undgå unge mennesker, der fester i skoven. Jeg sov ikke tungt om natten, men jeg sov bedre end i et shelter. I teltet følte jeg mig på en eller anden måde mere sikker. Her ville jeg kunne høre, hvis nogen prøvede at lyne op, faldt over bardunerne eller kradsede i teltdugen. Det gik altsammen rigtig fint og jeg var helt høj næste morgen og fik blod på tanden efter flere teltovernatninger alene.

Du kan læse om mange af mine soloovernatninger lige her.

 

Kvinder på solotur

Det er 100 procent op til dig, om du som kvinde har lyst til at tage på soloovernatning. Det er ikke noget, man skal eller noget man behøver for at bevise noget som helst. Jeg gjorde det, fordi jeg godt kunne tænke mig at prøve det af og teste mig selv. Og jeg havde bilen til at køre hjem, hvis jeg ville. Der er efter min mening større risiko for at blive stukket ned i det københavnske natteliv eller blive kørt ned af en bus, end at der kommer en bussebøhmand eller nogle unge fyre forbi mit shelter.

Der har været stor diskussion på diverse fora i forhold til kvinder og soloovernatning, og der er mange forskellige meninger. Nogle mener ikke, at der er forskel på, om man er mand eller kvinder, når man overnatter alene. Andre mener, man som kvinde skal have en god dolk med, hvis nu. Og andre mener, at man bare skal springe ud i det, for der sker ingenting. Den forfærdelige tragedie med den norske kvinde og den danske kvinde, som på brutal vis blev myrdet på en vandretur i Marokko, sætter selvfølgelig nogle tanker i gang. Heldigvis er det yderst sjældent, at noget så grusomt sker.

Det er individuelt, hvad du føler og det er op til dig, om du har lyst, for det er dig, der bestemmer. En dagstur fra morgen til aften og så tage bus/tog retur, er også rigtig fin. Her får du også solofornemmelsen og den fred og ro, som jeg elsker, når du er væk en hel dag.

Du kan finde vandreruter i hele Danmark her >>>

Gode forholdsregler som kvinde

Der er flere forskellige ting, du kan tage højde for inden en soloovernatning og her er, hvad jeg har benyttet mig af:

  • fortæl dine nærmeste, hvor du er,
  • vælg et sted, der ikke er nemt at komme til fra byen, så du undgår “festaber”
  • lad være med at lægge turen eller destinationen på facebook, før du er hjemme,
  • sørg for at have en powerbank med, så telefonen ikke løber tør for strøm. Du skal kunne bruge GPS’en og kunne ringe, hvis der er behov for det

Er du for alvor i nød og har brug for hjælp, findes der en funktion på smartphones, som ringer direkte til alarmcentralen. Det er forskelligt, om du skal holde tændknappen og en volumenknap nede eller trykke 3-5 gange hurtigt efter hinanden, alt efter producent. Du kan også downloade 112 app’en, som sender koordinater til alarmcentralen via din gps. Det er ikke sikkert, du ved, præcis hvor du er på en mountainbikerute eller midt i en skov uden ordentlig signal.

Det er en rigtig god idé, uanset om du er på solotur eller ej, at tilføje dine nærmeste som nødkontaktpersoner. For eksempel din partner, søskende eller forælder. Det gør du  på iPhone under Sundhed, hvor du både kan tilføje kontakter og skrive dine medicinske oplysninger. Det er guld værd, hvis du kommer ud for et uheld og ikke selv kan give de oplysninger. 

Jeg har oplevet de beskrevne overnatninger meget forskelligt og der har bestemt været en masse gode solooplevelser siden da. Jeg er ikke blevet skræmt af den enkeltstående ubehagelige episode og ved nu, at jeg skal vælge et overnatningssted, som ikke er i nærheden af tætbefolkede områder.

Har du været på en solotur og hvad er dine tips og erfaringer med det?

 

De bedste hilsner,

Maria