I januar måned skulle jeg til en temadag på Fyn som den eneste fra min afdeling. Jeg bor og arbejder i Nordjylland og kører i forvejen tidligt hjemmefra for at komme på job. Derfor tænkte jeg, at jeg kunne skære de 3 timers kørsel ned til maks. 30 min. i stedet for. På den måde kunne jeg få klemt et mikroeventyr ind i kalenderen samtidig.
Jeg søgte på Ud i Naturen og på appen “Shelter” for at finde alle de steder, der lå inde for en radius af 30 minutter til det sted, hvor temadagen blev afholdt. Jeg fandt flere forskellige steder, men endte med at vælge et område med “fri teltning”.

Fri Teltning betyder, at du inde for det afgrænsede område må slå dit telt op i én nat. Der er mange danske skove, hvor det princip gælder og jeg synes, det er fantastisk, at vi har fået en form for “Allemandsret” til Danmark, som vi kender det fra Sverige og Norge.

Telt og grej kom med til Nordfyn

Jeg kørte til Nordfyn søndag middag, så jeg kunne nå derned, parkere, finde teltningsområdet og slå teltet op. Området var med lidt mose og krat. Ikke så mange træer, som jeg havde håbet på, men nok til at ligge lidt i skjul. Det havde regnet og var omkring frysepunktet. jeg skyndte mig at slå teltet op, da jeg endelig havde fundet området med den karakteristiske røde pæl med et grønt skilt med et telt på.
Der var en del birketræer og jeg så mit snit til at få hurtig gang i et bål, da det blev hurtigt mørkt. Birketræerne var dog af den “grove” slags, så det var svært at få noget ordentlig bark af. Jeg samlede lidt forskelligt småbrænde, men det var simpelthen for vådt til at få tændt op. Næste gang må jeg huske at tage en tændblok med, så der bliver holdt gang i flammerne lidt længere end birkebarkens formåen.
Fryseren var løbet tør for dehydrerede retter og jeg så mit snit til at prøve endnu en af Adventure Foods frysetørrede retter. Denne gang en Chicken Curry. Jeg er vild med min JetBoil, som koger vand på ingen tid og står menuen på posemad og havregryn, er der ikke behov for Trangia.
Maden smagte dejlig, godt med grønt og passende størrelse kyllingestykker. Varm mad på kolde dag er skønt! Jeg varmede mig på maden, lagde mig i posen med vanter og hue og læste min medbragte bog. Jeg havde også taget garn og hæklenål med, men synes, det var for koldt uden vanter på.

Godnat Ole Lukøje

Som sædvanlig bliver jeg hurtigt træt, når jeg er udendørs. Når solen er gået ned og jeg har fået mad, bliver øjenlågene tung og efter et godnatopkald til ham derhjemme, børstede jeg tænder, tissede af og snørrede posen helt til kl. 20.45.

Selvom det var et par minusgrader udenfor, frøs jeg ikke. Jeg vågnede et par gange for at vende og dreje mig, og da jeg havde vænnet mig til lydene i sivene, kunne jeg sove trygt og godt. Vinden i sivene lød som, når der er nogen, der lister sig forbi og vi havde lige haft ulvesnakken derhjemme tidligere på dagen. Ikke at ulvene skræmmer mig som sådan, men en mørk og kold nat alene i det fri, er ikke nødvendigvis let for psyken, hvis man ikke har prøvet det før.

Som jeg har skrevet om i dette indlæg, havde jeg ikke en særlig god oplevelse sidst, jeg har alene på tur. Derfor var det rigtig vigtigt for mig, at det blev en succes og jeg igen fik blod på tanden. Og det gjorde jeg!

Frisk, veludhvilet og med røde kinder kørte jeg til temadagen, kun 15 min fra parkeringspladsen. Jeg var ikke den eneste, der havde Fjällräven og outdoorsko på, da det var en temadag om friluftsliv. Men jeg var den eneste, der havde sovet i telt.

Op lille Hans, op lille Hans!

Jeg stod op kl. 8, pakkede mit telt sammen, inden himlen blev alt for tung og truende, og skyndte mig hen til bilen. Jeg skruede op for klimaanlægget og sædevarmen, mens JetBoilen varmede vand til en GrowersCup-the og havregrød. Theen blev der ikke meget af, da jeg fik revet hul i posen, da jeg skulle have den til at stå op. Flot, Maria! Havregrøden smagte til gengæld godt som altid og rosinerne toppede det.

Nyt mikroeventyr inden længe

Mikroeventyret i februar bliver også på Fyn. Igen i forbindelse med møder, der kan slås sammen med et nat ude. Jeg er i fuld sving med at undersøge områderne, men hvis du kender et fedt sted på Sydfyn, må du endelig skrive det i kommentarfeltet!

Hvor langt væk fra din bopæl eller arbejdsplads tager du på mikroeventyr?

De bedste hilsner,

Maria