Jeg kan ikke få nok af natur og mikroeventyr. Jeg har det hele tiden i baghovedet. Jeg tænker det ind i alt, hvad jeg foretager mig. Derfor faldt det mig også meget naturligt at kombinere et mikroeventyr med et møde på Hindsgavl Naturcenter på Fyn.
Det var en oplagt mulighed for at nuppe en overnatning i det fri, da jeg skulle til møde på Hindsgavl Naturcenter. I stedet for at køre fra Nordjylland før solen havde tænkt på at stå op, kunne jeg lige så godt køre direkte fra arbejde dagen før. Jeg ville heller ikke gå glip af at opleve Fyn, som for mig faktisk kun har været et fartbump mellem Jylland og Sjælland. Jeg har ikke familie eller venner på Fyn, så det har ikke været et naturligt stoppested for mig. Men nu greb jeg muligheden for et mikroeventyr et nyt sted. Nemlig i vandkanten med udsigt til både den gamle og nye Lillebæltsbro.
Lad mikroeventyret begynde
Jeg parkerede ved Hindsgavl Naturcenter, rygsækken på ryggen og så ellers af sted mod vandet. Lillebæltsstien går fra Strib langs kysten til Gamborg, som jeg fulgte fra den gamle Lillebæltsbro og hen til shelterpladsen ved Søbadet. Vandet var blikstille og lige hvad jeg trængte til oven på en lang arbejdsdag: fred og ro. Klokken nærmede sig 18 og der var ikke mange mennesker i skoven.
Se kort og informationer om Lillebæltsstien her >
Jeg fandt nogle træer, jeg kunne sætte min hængekøje op i. Som jeg har skrevet tidligere, har jeg ikke særlig mange erfaringer med hængekøjeopsætning og -overnatning. Det vil jeg gerne lave om på og nu havde jeg fået et par gode tips til opsætning og knob. En ting jeg ikke lige havde med i mine overvejelser, inden jeg satte hængekøjen op, var, at min tarp var en del større end hængekøjen. Derfor skal der bruges nogle træer med endnu større afstand og det var der ikke lige dér, hvor jeg havde sat hængekøjen op.
Ned med hele molevitten igen og på udkig efter nye træer, der matchede mit setup bedre. Jeg fandt nogle passende træer til både hængekøje og tarp. Der er nemlig ikke meget ved at sove i hængekøje, hvis du bliver våd af dug eller regn i løbet af natten. Op kom hængekøjen og tarp bagefter. En tarp på 3 x 3 meter fylder en del, kan jeg hilse at sige. Det er selvfølgelig praktisk, når det stormer og regner, men det var der umiddelbart ikke udsigt til.
Aftensmad i vandkanten
Da alt var sat op mellem træerne i vandkanten og jeg havde testet, at knobene kunne holde min vægt, fandt jeg mit kogegrej frem. Det er en god idé at tjekke, at hængekøje og knob kan holde, så du ikke ender på jorden med et brag i løbet af natten.
Jeg havde en lille gasflaske med, min kedel og en Trangia triangel. Den letteste sammensætning til at lave mad, når jeg ikke har min JetBoil med. JetBoilen er ikke god til at varme mad op i – den fungerer bedre til at varme vand til kaffe, the og frysetørrede retter.
Aftensmaden bestod af en pose Vegetables Chipotle Chili with Rice fra Summit to Eat, som jeg købte på Danish Outdoor Festival i april 2019.
Læs om min oplevelse på festivalen og de mange idéer til mikroeventyr, jeg fik samlet sammen > > >
Det var virkelig idyllisk at sidde på et væltet træ, der havde sine rødder halvt oppe af skovbunden og med sin stamme og krone i vandkanten. Solen der næsten var gået ned bag mig. Vandet der klukkede roligt. Fuglene der fløjtede og freden der sænkede sig over skoven. Maden smagte i øvrigt udmærket, så du kan roligt købe retterne fra Summit to Eat.
Jeg synes, det er mest lækkert og indbydende med frysetørret mad, hvor du rent faktisk kan se, hvad der er i. Ikke de der mikroskopiske stykker kylling, der tenderer til en gang mos, men et stykke som du kan tygge på og smage.
Roen sænker sig i skoven
Når jeg er ude i naturen, går jeg altid tidligere i seng end normalt. Det er der flere årsager til. Jeg bliver hurtigere træt, når jeg er ude i den friske luft. Når solen er gået ned, bliver kroppen helt automatisk træt og falder til ro. Der er ikke så meget at lave, når mørket er brudt frem og jeg ikke kan lave bål.
Jeg lagde mig til rette i min sommersovepose på mit liggeunderlag i hængekøjen. Hver gang jeg rørte på mig, gav paracorden lyd fra sig. Ikke en lyd, der sagde ”nu kan jeg ikke holde længere”, men en lyd, der fik mig til at holde vejret i det splitsekund, jeg nåede at tænke ”bandt jeg knobene rigtigt eller falder det helt fra hinanden”. Det gjorde selvfølgelig ikke.
Bølgeskvulpene i vandkanten og toget, der kørte på den gamle Lillebæltsbro, var baggrundsmusik i løbet af natten. Togene forstyrrede en smule, men de stoppede med at køre for en periode i løbet af natten. Jeg faldt da også i søvn, selvom togene kørte, men jeg vil hellere høre på bølgeskvulp, vinden i træerne eller fuglefløjt.
Det er den dejligste morgen i hundrede år
Jeg vågnede før mit vækkeur ringede. Til lyden af fuglefløjt og stille bølgeskvulp i strandkanten. Togene der rumlede forbi på broen, forsøgte jeg at frafiltrere. Natten havde forløbet godt og det må betegnes som en succes, at jeg til morgen fortsat lå i hængekøjen, der fortsat hang mellem træerne.
Morgenlyset i solopgangens skær var helt utrolig smukt. Det er fascinerende, hvad naturen kan byde med af farvelade og vidt forskellige malerier på himlen hver evig eneste dag. Solen stod op bag broerne og gjorde himlen gylden.
Jeg elsker solopgange.
En ny dag.
En ny start.
En ny mulighed.
Da lejren var pakket sammen, gik jeg rundt om halvøen langs kysten. Ind gennem skoven i fred og ro. Det er vigtigt, at du ikke efterlader nogle spor i naturen i form af affald, beskadiget træer eller andet. Du skal sørge for, kun at efterlade dine fodspor. Naturen betrædes af mange og hvis vi alle nøjes med at efterlade fodspor, har vi naturen det længere. Derfor sørgede jeg også for at rydde op og tage alting med mig, da jeg forlod mit lille spot.
Det er en smuk rute rundt om halvøen. Jeg havde det hele for mig selv den tidlige morgen. Det var først kl. 9, jeg skulle til møde og jeg var oppe og af sted allerede kl. 7. Der stod en enlig fisker i vandkanten og en enkelt roer gled lydløst gennem det spejlblanke vand. Efter en tur op ad bakke, ned ad bakke og op igen, kom jeg til udkanten af skoven. For ikke at komme for langt væk fra naturcenteret, gik jeg ind i Hindsgavl Dyrehave.
Majestætiske skabninger i Hindsgavl Dyrehave
Jeg havde ikke gået i dyrehaven mere end 5-10 minutter, før jeg hørte en puslen i krattet. Jeg stoppede op og inde til venstre fik jeg øje på en flok dådyr. Mens jeg stod og betragtede dem, opdagede jeg, at der også var 8-10 kid. De sødeste små langbenede kid, som stod tæt op ad deres mødre. De holdt godt øje med mig og vi fulgtes ad på afstand lidt hen ad stien i skoven.
Jeg blev helt glad indeni. Den der følelse af at få lov til at opleve noget storslået. Noget særligt, som ikke er en selvfølge.
Tiden gik og jeg fulgte stien ud af skoven. Jeg gik i vejkanten på vej ud af dyrehaven og hen mod Hindsgavl Naturcenter. Pludselig opdagede jeg, at der lå et par krondyr i skovbrynet. Jeg tog mig selv i at holde vejret og stå fuldstændig stille. Jeg ville ikke skræmme dem væk.
Da jeg kiggede efter og begyndte at tælle, var der faktisk 25 krondyr med de flotteste gevirer. Nogen af den stod som frosset, andre lå og gumlede på noget græs og nogle få gnubbede deres gevirer på træerne. Men de holdt alle sammen øje med mig. De virkede ikke bange for mig, men var opmærksomme på, hvor jeg var og hvad jeg foretog mig. Jeg har ikke før i mit liv set så mange majestætiske skabninger samlet på ét sted.
Sikke en morgen! En perfekt start på dagen i naturens tegn.
Du finder alle mine mikroeventyr lige her > > >
Kender du nogle smukke steder til mikroeventyr på Fyn?
Jeg vil meget gerne se mere af Fyn, så skriv endelig i kommentarerne, hvis der er et sted, jeg skal opleve.
De vilde heste på Langeland og dovns klit er et besøg værd ☺️
Hej Lotte,
Tak for tippet – det noterer jeg mig!
Jeg har endnu ikke været på Langeland, men Fyn er godt nok skøn, så jeg skal helt sikkert tilbage og udforske mere 🙂
Ha’ en dejlig dag.
De bedste hilsner,
Maria
Det er dåhjorte og ikke kronhjorte