Weekenden i uge 17 var der for syvende gang i træk Danish Outdoor Festival. Jeg var inviteret med for at fortælle om mikroeventyr og havde en stand i det skønne omgivelser på Skovskolen i Nødebo.

Jeg havde taget nogle plakater med for at vise, hvor enkelt det kan være at tage på mikroeventyr. Hvor simpelt et mikroeventyr kan være. Alastair Humphreys bog “Microadventures” og et eksempel på et cykelkort lå på bordet til at finde inspiration til mikroeventyr og hvor mange cykelruter, der faktisk findes.

Derudover havde jeg lavet en bog med mine mikroeventyr med en overskrift og et par billeder til hvert mikroeventyr. Min ebog, som automatisk bliver sendt til dig, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, havde jeg også med i bogform.

Din bedste idé til mikroeventyr

I min stand havde jeg sat en kæmpe post-it flipover med overskriften “Din bedste idé til mikroeventyr”. Her skrev de besøgende deres bedste mikroeventyr ned. Der blev samlet rigtig mange gode idéer, som over weekenden inspirerede andre besøgende til at tage på netop ét af de mikroeventyr på listen.

De mikroeventyr vil jeg gerne dele med dig, så du kan få nogle (måske) nye idéer til mikroeventyr, du kan tage på.

Og så skal du have tusind tak, for du kiggede forbi. Det var hyggeligt at møde jer allesammen, få en sludder og inspirere hinanden til nye mikroeventyr.

Inspiration til mikroeventyr fra besøgende

Idéerne til mikroeventyr som de besøgende skrev ned, henvender sig både til voksne og familier med børn. De skjulte kæmper i Vestskoven kan bestemt også være et interessant mikroeventyr for voksne.

Jeg håber, du kan få nogle idéer til, hvad din næste tur skal være.

  • Tentsile Stingray – telt i træerne
  • Klatretur
  • Kano på Susåen
  • Sheltymærke – sove i shelter én gang om måneden i 1 år
  • Telt i haven – god måde at begynde at sove i telt med børnene, hvor du nemt kan gå ind i huset
  • Aftensmad over bål
  • På udkig efter vilde dyr
  • Teltovernatning i skoven med 10 måneder gammel datter i barnevognskassen
  • Finde dyr med mikroskop
  • Dagstur på Skjoldungestien – eller med overnatning undervejs
  • Sheltertur på stranden i Boserup Skov – populær, så book i forvejen
  • Stevns Klint Trampesti – er på UNESCO Verdensarvsliste
  • “Overlevelsestur” ved Lyngby Sø med børnene (2 år og 7 år)
  • Geocaching – skattejagt via app
  • Book En Shelter – shelters på Sydfyn med forskellige interessante designs
  • Mini sheltermærke med børn – sove i shelter sommer, efterår, vinter og forår
  • De Glemte Kæmper på Vestegnen
  • Sheltertur med forældre og veninde
  • Tur til Kullen med klatring, vandring og shelterovernatning
  • Sheltertur på Skansevej på Møn
  • Flyve med drage på Rømø
  • Cykeltur på Fanø
  • Rygsæk med telt, op på cyklen og af sted
  • Brug app’en “Shelter” og Ud i Naturen til at finde shelters, bålpladser, muldtoiletter, vandreruter og meget mere
  • Hængekøjetur med hunden
  • Far og søn i hængekøje, hvor de så solopgang og spiste morgenmad på stranden
  • Kajaktur med indbygget fisketur
  • Flip a coin – som vælger, hvilken vej du skal gå
  • Car camping – parker et sted, gå på eventyr i området og sov i bilen
  • Find din lokale spejderklub
  • Hvad vil du blive bedre til? Af sted og øv dig – sæt telt op, lav bål, læs kort
  • Sejltur til Hven
  • Grottetur til Kullen
  • Kanotur på Mølleåen
  • Gåtur om Bagsværd Sø
  • Regionaltog til Gilleleje – naturskon gåtur ved fyret og i den anden retning, hyggelig havn og “Kunst i Fileten”

Hvor kan du ellers finde inspiration til mikroeventyr?

Som du sikkert ved, har jeg oprettet en Facebookside, der hedder Denmark Microadventures. Her er der knap 1.300 medlemmer, som deler ud af deres mikroeventyr. Måske er der en lille naturperle i dit lokalområde, som du ikke kender til. Måske kan du blive inspireret til at tage på mikroeventyr i en anden del af landet, end du plejer.

Du kan finde mine mikroeventyr lige her > > >

Du kan følge Mette og Karens blog og Facebookside – de har de seneste år taget på et mikroeventyr én gang om måneden. Her kan du finde mange gode idéer til, hvor du kan tage hen.

Jeg har interviewet Mette og Karen – du kan læse indlægget her: Sådan kommer du i gang med overnatning i det fri > > >

Jeg har samlet nogle forskellige naturperler og tips her på bloggen.

6 udflugtsmål i Nationalpark Thy > > >

Nordsøstien: Tranum til Bulbjerg > > >

Vandring i Nationalpark Mols Bjerge > > >

8 naturperler på Sjælland > > >

10 steder der er et besøg værd i Nordjylland > > > 

Tak for du læste med – jeg håber, du er blevet inspireret!

De bedste hilsner,

Maria