Midt i juletravlheden måtte jeg ringe 112

Min kæreste har haft nogle ryggener over længere tid, som blev værre og lægen informerede ham om, at det var en infektion i disken. En begyndende diskusprolaps. Direkte videre til en klinisk fysioterapeut, som undersøgte ham og gav ham nogle øvelser og en tid ugen efter.

Oven i rygproblemerne skaffede min kæreste sig en kold lungebetændelse. Den gør, at ryggen ikke rigtig bliver aflastet, fordi han hoster. I fredags havde han svært ved at gå og blev følelsesløs i benet. Søndag tidlig morgen vågnede jeg ved, at han vred sig i smerter og ikke kunne være i sig selv.

Jeg ringede 112 i ren afmagt med tårerne sprøjtende ud af ansigtet og blev stillet videre af den søde mand på alarmcentralen. Jeg fik fat i en sygeplejerske, som stillede mig om til 1813. Det endte med, at vi kørte på Akutklinikken, hvor vi ventede 1 time (!) på, der kom en læge, fordi der var en tvangsindlæggelse midt i det hele!

Lægen så på sagerne og gav noget stærkere smertestillende for både muskler og nerver. De bad os ringe til egen læge og få en tid mandag morgen, så vi kunne komme på reumatologisk afdeling. Her skulle han scannes for at se, om det var en diskusprolaps.

Mandag sad vi på Akutklinikken det meste af dagen og ventede på læger og reumatologer. Der var heldigvis ingen nerverodsskader endnu, men ingen refleks i foden. Vi fik lov til at tage hjem og sove, men skulle komme igen tirsdag morgen, for der skulle muligvis opereres.

Vi var på reumatologisk fra kl. 7.45 tirsdag morgen til kl. 16, hvor der blev sat gang i diverse undersøgelser og en tur i MR-scanneren. Den viste tydeligt, hvorfor smerterne er så store! En udposning på disken mellem L3 og S1 klemmer af for nerverne. Det gør, at han er følelsesløs i venstre ben, lyske og balle.

En bærepose med smertestillende og så er han godt kørende – eller i hvert fald smertedækket! Ro, afslapning, sid, stå, gå, lig, og forfra… Det er ordineringen det næste stykke tid.

Overskud, energi og søvnforstyrrelser

Alt det her har taget en del energi og overskuddet har ikke været for stort. Søvnen er meget forstyrret, fordi jeg bekymrer mig. Og ikke vil vække sidemanden om natten, hvis han lige har fundet en god stilling at sove i, uden smerter. Det er mig, der står for alt det praktiske, inkl. hundeluftning morgen, middag og aften, så jeg er liiidt flad.

Jeg havde heldigvis nogle blogindlæg klar på forhånd, som bare skulle finjusteres lidt. Men nu er jeg bagud og jeg ved ikke, hvor mange dage der går, før jeg er up to date. Men! Nu ved I i hvert fald, hvad der ligger til grund.

Glædelig 10. december, god weekend og på snartligt gensyn!

De bedste julehilsner, Maria