En cykeltur til den nærmeste kyst
Kender du de dage, hvor energiniveauet ikke er imponerende?
Hvor du skal hive dig selv lidt op i nakken for at komme i omdrejninger.
Sådan en dag havde jeg og tænkte, at jeg trængte til at få noget frisk luft til hjernen. En cykeltur var oplagt i det gode vejr. Derfor skiftede jeg tøj, tog cykelhjelmen på og satte cykellygter på min mountainbike.
Det var ikke mørkt, da jeg cyklede hjemmefra, men jeg tændte alligevel for min baglygte. Jeg er af den holdning, at det er bedre at være synlig i trafikken, selvom det ikke nødvendigvis er lygtetændingstid. På den måde har jeg i hvert fald gjort, hvad jeg kunne for at være synlig.
Jeg har arbejdet med mennesker med senhjerneskader. Hjerneskader, som de blandet andet har pådraget sig i cykelulykker. Ikke nødvendigvis, fordi det var deres egen skyld. Det kan sagtens være, fordi en bilist åbner døren ud i cyklisten. Det kan være en kat, der løber ud foran og som cyklisten prøver at undvige og kører galt.
Uanset hvad der er skyld i det, kan en cykelulykke i værste fald give uoprettelige hjerneskader, hvis du ikke har cykelhjelm på. Din frisure kan du rette op på, men en hjerneskade kan du ikke fikse, så alt bliver som før.
Nå, det var en lille løftet pegefinger fra mig, hvis du ikke bruger cykelhjelm.
Strålende vejr på landevejene
Mødet med Vestkysten
Rundt om hjørnet med klitter og stråtækte sommerhuse på begge sider af vejen tittede stranden frem. En strand der viste sig fra sin milde side. De få bølger der stille rullede ind, var uden hvidt skum og det er ikke særlig tit, der sker ved Vesterhavet.
Sandstrand så langt øjet rækker. Til Blokhus mod nord og til Tranum mod syd. Der er to unge piger, som rider på deres islandske heste i solskinsvejret. Der er en ældre dame, som går i vandkanten. Der er biler, som roligt kører mod Blokhus.
Jeg cykler sydpå i vandkanten og nyder solen i mit ansigt. Ved Rødhus Campingplads satsede jeg på, jeg kunne cykle fra stranden og ind på vejen, men det var hen over klitterne. Derfor vendte jeg rundt og cyklede samme vej tilbage, som jeg var kommet.
Det gik en smule op ad bakke på hjemvejen og der var en lille smule modsvind. Jeg havde ikke mærket noget til, at det gik lidt ned ad bakke på vej derud, eller at der var lidt medvind. Men på hjemvejen, hvor jeg undervejs blev lidt træt i benene, kunne jeg godt mærke det.
Det var utrolig dejligt med en cykeltur i det gode vejr og det hjalp også på energiniveauet. Jeg sov også godt om natten, selvom jeg var træt i kroppen, men det er den gode form for træt.
