Der findes et hav af banestier i Jylland, på Sjælland, Fyn og øerne – Bryrupbanesti er blot én af dem. Der findes ruter i både Danmark, Luxembourg, Tyskland, Sverige og Belgien. De er alle på forskellig længde – alt fra 1 kilometer og op til 80 kilometer i Danmark og i den længste på mere end 250 kilometer i Tyskland.
En cykeltur i julegave
Det hele startede, da jeg så, at Line fra Alle Ud havde skrevet om banestier og de ture, hun havde været på med familien i Danmark på sin blog. Bryrupbanesti på cirka 60 kilometer var beskrevet som en af de smukkeste. Derfor var det naturligt, at valget faldt på netop den strækning, da jeg valgte en oplevelse i julegave til min kæreste.
Banestierne er forholdsvis flade, da det er tidligere togstrækninger. Nogle af dem er asfalterede, andre er grusstier eller markveje. Min kæreste døjer med en diskusprolaps på tredje år, så terrænet var helt perfekt til ryg og ben, der ikke er helt i top.
Bryrupbanesti mellem Silkeborg og Horsens
Vi havde afsat lørdag og søndag i Store Bededagsferien til distancen. Derved skulle vi ikke skynde os, vi kunne tage de pauser, der var nødvendige og nyde omgivelserne i vores eget tempo. Da vi bor i Nordjylland, kørte vi til Silkeborg og parkerede bilen. Jeg havde på forhånd bestilt plads- og cykelbillet til vores to cykler hos DSB, som var klar til at hente i automaten på stationen. Efter et enkelt skift i Skanderborg landede vi i Horsens.
Via Railtrails åbner Google Maps den banesti, du klikker på. Du kan se Bryrupbanesti her. Der fandt vi ud af, hvor stien begyndte og cyklede omkring Netto for at købe lidt søde snacks til pauserne. Banestien starter på hjørnet af Borgmestervej og Priorsløkkevej tæt ved Fængslet. Herfra er der skilte hele vejen til Silkeborg. Efter vi er kørt under motorvejen, cykler vi ind i den mest grønne bøgeskov, jeg længe har set. Træerne vokser vitterligt ind i himlen og det er et perfekt sted at spise frokost.
I skovens dybe stille ro
I udkanten af den lille by Vinten kører vi ind på den asfalterede banesti igen og cykler gennem noget, der minder om et eventyr. Flere gange udbryder jeg: Hvor er her smukt! Jeg synes, det er så fantastisk, hvor meget vidunderlig natur vi har i Danmark. Så mange steder i hele landet. Selvom Danmark er et lille land, er der en masse steder, vi ikke har været endnu.
Da vi ramte Østbirk, opdagede min kæreste en bager og måtte ind og købe ”et sæt”. Sættet består af en kakaomælk og en træstamme, som vi nød ved Vestbirk sø, da vi havde cyklet forbi to mænd på vandretur. Kort efter pausen krydsede vi de to vandrere igen – jeg nyder at hilse på folk, som er ude og nyde naturen.
Den genfundne bro og massevis af mennesker
Gudenåen løber under den genfundne bro. En gemt turistattraktion i Horsens Kommune, der blev gravet frem i 2014 i forbindelse med forberedelserne til en vandløbsrestaurering i Gudenåen. I 1899 blev den 13,4 meter høje stålgitterbro bygget over Gudenåen i forbindelse med etableringen af privatbanen fra Horsens til Bryrup for den nette sum af 30.000 kroner. I 1925 blev den gemt væk i en kæmpe dæmning for igen at komme til syne i april 2014, da der fra år 2000 blev krav om passage ved alle gennemløb.
Du kan læse mere om Den Genfundne Bro på Visit Horsens > > >
Der var andre end os, der havde fundet broen. Brædstrup Idrætsforening havde arrangeret Den Genfundne Bro Løb på en gammel dansk mile (7,532 kilometer), så vi måtte stå af cyklerne og trække et par kilometer blandt heppekor og løbere, der spurtede i mål. Løbet startede ved Brædstrup Station og sluttede på Den Genfundne Bro, hvilket betød at der var gående og løbere hele vejen, indtil vi ramte Brædstrup. Heldigvis er der ved siden af den asfalterede banesti et ridespor og derfor kunne vi efter et par kilometer sætte os i sadlerne igen og cykle i ridesporet.
Shelterpladsen i Brædstrup efter cirka 30 kilometer var oplagt til endnu en snackpause og til at få strækket benene. Klokken var omkring 15 og nu var vi jo allerede halvvejs på ruten. Min kæreste var ikke i tvivl om, at han havde en bagdel trods cykelbukser med pude i. Vi blev enige om at se, om vi fandt et shelter eller en friteltningsplads i løbet af de næste timer og tage den derfra.
Veteranbanen Bryrup-Vrads
Der er mulighed for at tage veteranbanen mellem Bryrup og Vrads, hvis du vil undgå det kuperede terræn på den korte strækning. Veteranbanen er cirka 5 kilometer og kendt som Danmarks smukkeste jernbane. Her kommer du fra Bryrup forbi Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø, inden du ankommer til den gamle station Vrads. På grund af det stigende antal biler, måtte banen i 1968 lukke og banen er nu bevaret som museums- og veteranbane.
Vi valgte at cykle det stykke og hvor er jeg glad for, vi gjorde det! Det var den stejle bakke værd, for hold nu op nogle udsigter og et fortryllende landskab, vi kom igennem. De tre søer og de kuperede terræn er simpelthen så flot.
Restaurant Vrads Station havde åbent og vi gjorde endnu et stop her. Iskaffe med karamel og en ispind fra ishuset var tiltrængt i solen, der var begyndt at titte frem. Efter en tissepause og med fyldte vandflasker steg vi på cyklerne igen og hjulede derud af. Det kunne nu mærkes i kærestens ben, men stædigheden længe leve.
Søhøjlandet og endestationen i sigte
Umiddelbart nord for Vrads efter Put and take stopper vi op, for der er skove, så langt øjet rækker. Vi står på banestien og kigger ned i en dal og ud over det smukkeste danske landskab. Jeg bliver draget af udsigten og de åbne vidder. Det er lige præcis det, jeg elsker ved naturen. At den kan tage pusten fra mig. At den kan få mig helt ned i gear. At den kan få mig i ro og lade mig op.
Lidt uden for Fogstrup cykler vi nærmest i baghaven af Silkeborg Rovfugleshow, som Falkemanden der vandt Alene i Vildmarken 2019, har med sin hustru. Det kunne være et fint sted at stoppe, især hvis du har børn med på turen. Vi kørte videre, fordi vi ville se, om shelterpladsen i Them var ledig. Nu var vi nået så langt og kæresten begyndte at frygte, hvordan det vil være at sætte sig på sadlen dagen efter. Da shelterpladsen i Them var optaget af tre forskellige hold naturfolk, besluttede vi os for at sætte det sidste ind for at komme i mål samme dag.
Idyl ved Thorsø til aften
Vi har nu cyklet 60 kilometer og kommer forbi den her dejlige sø, hvor solen igen kommer frem bag skyerne. Klokken er 18 og det er tid til aftensmad – min egen gryderet, jeg har dehydreret og en færdigkøbt. Vi blev enige om, at min indiske kyllingegryde med blomkål var bedst. Der var mere fylde og den smagte af mere. Jeg skal nok lave et indlæg med opskrifter og processen med at dehydrere, men indtil da kan opskriften i hvert fald findes hos Maria Silje
Vi nyder aftensmaden og solstråler, inden vi for sidste gang sætter os i sadlerne – nogen mere forsigtige end andre – og tager de sidste 8 kilometer til endestationen. Silkeborg Station er i sigte og efter 67 kilometer bliver bilen krammet og jeg er glad for, vi kom af sted og fik set den helt unikke natur, der findes omkring Silkeborg og Horsens. En softice til dessert ved slusen i Silkeborg og så kørte vi ellers hjemad efter 7 timer og 15 minutter på non-stop mikroeventyr på mountainbikes.
Bryrupbanesti kort og godt
Jeg synes, det er en rigtig lækker banesti. Du kommer gennem så meget smuk natur, at det er svært at beskrive. Stien er asfalteret på 95 procent af strækningen og du cykler 95 procent af tiden på bilfrie strækninger. Banestien er forholdsvis flad og børn kan også være med, hvis turen bliver skåret over i nogle bidder.
Her kan du læse lidt mere om Bryrupbanesti > > >
Her finder du kort og information om seværdighederne på ruten > > >
Der er shelters og friteltningsområder undervejs. Jeg brugte Ud i Naturen til at klikke cykelrute og overnatningsmuligheder ind. Derved får du vist både banestien og overnatningsmulighederne på samme tid og får et overblik over, hvor du kan slå dig ned undervejs.
Næste lange cykeltur forestiller jeg mig, bliver på Himmerlandsstien på omkring 80 kilometer. Den bliver skåret over i to eller tre bidder, men den skulle også være et besøg værd. I første omgang bliver det til en dagscykeltur til sommer i en weekend med min veninde, som jeg ikke har set i over 1 år. Dét glæder jeg mig til!
Trackbacks/Pingbacks