Der skal lidt mere i rygsækken, når du er på weekendtur og en pakkeliste kan være en god ting. Har du ikke været på ture mere ned en enkelt dag, har jeg lavet en liste til dig her.

Der kommer helt automatisk mere i rygsækken, når turen er med én eller flere overnatninger. Du skal have noget at sove i og på og du skal have noget mere end en madpakke med.

Herunder kan du se en pakkeliste med, hvad jeg plejer at have i rygsækken, når jeg er på en tur med mere end et par overnatninger. Jeg bruger min Osprey Kestrel 38 (fra 2012), hvis det er sommer og jeg ikke skal have så meget ekstra varmt tøj med. Jeg bruger min Gregory Deva 70 om vinteren eller hvis det er en lidt længere tur, hvor maden tager en del plads.

Jeg plejer at sove i shelter, når jeg er på vandretur. Derfor er telt, hængekøje og tarp er ikke på min liste, men er selvfølgelig en mulighed, hvis du foretrækker det.

Liste over, hvad jeg har på kroppen ved afgang

Når jeg tager hjemmefra, har jeg iklædt mig følgende:

  • Uldne hotpants
  • Ulden sports BH
  • Lange bukser (Bergans zip off om sommeren og Fjällräven Keb om vinteren samt forår/efterår)
  • Uld t-shirt
  • Fleecetrøje
  • Skaljakke
  • Hue og vanter, hvis det er sæson for det
  • Buff om halsen
  • Vandresokker
  • Vandrestøvler

 

Pakkeliste til rygsækken

En pakkeliste kan være uendeligt lang og uoverskuelig. Derfor har jeg delt min pakkeliste op i kategorier nedenfor, så det giver et bedre overblik.

 

Mad og drikke

  • Morgenmad – havregryn, rosiner, evt. nødder
  • Frokost – rugbrød, pålæg
  • Aftensmad – nudler, tomatsuppe, dehydreret gryderetter hjemmefra, frysetørret mad fra friluftsbutikker
  • Snacks – chokolade, müeslibarer, nødder, skumfiduser til bålet, kiks, you name it
  • Kaffe/the
  • Vandblære (jeg har 2L, som har hul i midten, hvilket gør, at den ikke sidder som en kugle i ryggen, når den er fyldt. Den fås ikke længere, men svarer til denne)
  • Drikkedunk på 1L
  • Trangia (Trangia triangle og en enkelt gryde, hvis jeg er alene, og det almindelige Trangiasæt, hvis vi er 2-4 personer af sted)
  • Gas
  • Fire steel (jeg har dette)
  • Tindersticks, så jeg kan få ild i bålet, selvom det er vådt og der ikke er noget birkebark i nærheden
  • Spork
  • Mug x 2, ét til at spise af og ét til at drikke af
  • Opvaske-kit med en lille bøtte med opvaskemiddel, en karklud eller et viskestykke, grydesvamp
  • Tomme poser til affald

Beklædning

  • Buff/halsedisse
  • Uldent undertøj
  • Ekstra vandresokker
  • Fiberjakke (min er denne)

Eventuelt regnbukser, hvis der er meldt meget regn. Ellers er mine G1000 Fjällräven Keb helt fine.

 

Sovegrej

  • Siddeunderlag
  • Liggeunderlag (jeg har dette, som vejer, hvad der svarer til to plader Marabou og fylder, hvad der svarer til en drikkedunk)
  • Sovepose (jeg har denne, men leder efter en lettere, kortere og mere kompakt model)
  • Lagenpose til at øge temperaturen lidt og passe på soveposen (jeg har denne)
  • Hovedpude, fordi det er lidt mere luksus og jeg sover bare bedre (jeg er glad for den her)

 

Diverse

  • Førstehjælps-kit
  • Briller/kontaktlinser/eventuelt solbriller
  • Håndsprit
  • Vådservietter
  • Tandbørste
  • Tandpasta
  • Tandtråd
  • GoPro (alt efter destination)
  • Telefon/GPS
  • Kort over ruten/området

 

Sidst, men ikke mindst

Der er sikkert mange versioner af pakkelister og der er ingen rigtige eller forkerte. Men mad, drikke og førstehjælps-kit er i hvert fald vigtigt. Ovenstående er mit bud på, hvad jeg pakker i rygsækken, når jeg er på tur.

Er du nysgerrig på, hvad jeg har på min pakkeliste til en dagstur, kan du læse indlægget her, hvis du ikke allerede har været forbi.

 

Hvad du har på din pakkeliste, når du er på en længere tur?

 

De bedste hilsner,

Maria