Skal du vælge at opleve Hærvejen på cykel eller på gåben?
Strækningerne for gående og cyklende er forskellige og du vil derved ikke opleve nøjagtig den samme natur på ruterne. De går dog i samme retning og enkelte steder følger ruterne samme vej og sti.
Jeg har både gået og cyklet på Hærvejen og begge varianter har sin charme, så det er op til dig, hvad du finder mest interessant.
Hærvejen løber fra Padborg i syd til Frederikshavn i nord, hvis du er på cykel. Er du gående, løber ruten fra Padborg og hele vejen til Aars syd for Limfjorden, hvor den deler sig i to og fortsætter til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn.
Der er altså hundredevis af kilometer at tage fat på og du kan læse meget mere om Hærvejen her > > >
Jeg havde et par dage i påsken 2020, hvor jeg trængte til at sove for åben himmel og havde længe gået med tanker om en tur på Hærvejen på cykel. Det var oplagt at cykle nordpå, hvor ruten slutter i Frederikshavn og fortsætte videre op til Skagen, hvor mine svigerforældre bor.
Hærvejen på cykel – dag 1 – 31 kilometer
Cykeltaskerne blev pakket med …
- Sovepose
- Liggeunderlag
- Bivibag
- Tarp
- Trangia Triangel
- Kedel
- Gas
- Vandblære
- Mad og snacks
Jeg blev sat af på parkeringspladsen ved foden af Hammer Bakker > > >
Herfra startede mit mikroeventyr mod Skagen klokken 18.30. Første etape gik dog kun til en shelterplads for natten. Solen skulle gå ned klokken 20.15 og jeg ville gerne nå at finde en soverplads inden da – enten i skovbunden eller på en lejrplads.
Efter cirka 5 kilometer i Hammer Bakker kommer jeg til Uggerhalne og kører på cykelstien langs hovedvejen til Hjallerup. Her fortsætter jeg mod Dronninglund og rammer Jyske Ås. Nu går det op og ned ad bakken og jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at tage min mountainbike frem for min cykel, jeg bruger til daglig.
Jyske Ås tog næsten livet af mig. Ej, det passer ikke helt. Men jeg synes, det var nogle stride bakker og mine knæ, der har tendens til at drille og være lidt ustabile, blev sat på prøve. Jeg måtte, trods en fin kondi, stå af cyklen nogle gange og trække, fordi mine ben simpelthen ikke ville træde mere i pedalerne.
Det var ved at blive tusmørke og jeg tjekkede Shelter App’en for at se, om der var en lejrplads i nærheden. Jyske Ås/Dronninglund Storskov er nemlig privatejet, så der må man ikke overnatte.
Heldigvis var der ikke mere end et par kilometer til lejrpladsen Stenbakken, som havde to shelters, bålplads, et muldtoilet og plads til at slå telt op. Jeg nød en lille aftensnack i form af en müeslibar og hoppede i posen til skovens lyde.
Her kan du se en video, hvor jeg er kommet frem til shelterpladsen > > >
Hærvejen på cykel – dag 2 – 70 kilometer
Jeg vågnede til fuglefløjt i skovbrynet og rimfrost på jorden. Dagens etape startede ud klokken 7.30, da jeg havde spist en rugbrød med banan til morgenmad og fyldt min vandblære.
Du kan se en video fra min morgen på shelterpladsen her > > >
Jeg fortsatte yderligere knap 10 kilometet op gennem Jyske Ås, hvor jeg så utrolig mange rådyr. De stod i skovbrynene, helt fredeligt og roligt og græssede. Vinden var i den rigtige retning, så de hørte mig ikke og jeg kunne beundre dem med et smil på læben.
Efter dagens første 20 kilometer rammer jeg Østervrå. Det var her, jeg havde en dårlig oplevelse med soloovernatning i det fri. Den kan du læse mere om her > > >
Jeg cykler ad landeveje med marker på alle sider og holder den første snackpause klokken 10 ved shelterpladsen Vangvej 27 i Søholt, en sidevej til Søholtvej ved Brønderslevvej. Shelterpladsen kan findes på Shelter App’en. Mens jeg sad og spiste en nøddeblanding og drak en tår vand, kom der pludselig en rovfugl flyvende mod søen og på et splitsekund fangede den en fisk. Det har jeg ikke oplevet før og var helt høj af oplevelsen, fordi det var lige for næsen af mig.
Op på cyklen igen og videre i det bakkede landskab forbi Hørbylund og ved frokosttid havde jeg aftalt med mine svigerforældre, at vi skulle mødes i Bangsbo i Frederikshavn og spise frokost sammen.
Da jeg har været på Pikkerbakken en del gange, sprang jeg det over i denne omgang og cyklede videre nordpå. Hærvejen slutter ved Boensgade på havnen.
Cykelturen fortsætter til toppen af Danmark
Det blæste en del, så da jeg forgæves havde forsøgt at cykle til Palmestranden og skære en genvej i sommerhusområdet, men blev mødt af et hegn og togskinner, opgav jeg.
Jeg cyklede mod shelterpladsen Jerup Strand og nød freden og roen (og en pose slik) på stranden, da jeg kom frem. På shelterpladsen var der parkeret tre biler og den ene af dem med en trailer på. Jeg spurgte på afstand familien – da der var Corona (2020) – om de skulle overnatte der. Det skulle de, men det var helt i orden, at jeg slog mig ned med min cykel og tarp bag shelterne.
En af mødrene var sød at komme hen og tilbyde mig aftensmad fra deres gullashgryde, som havde stået og kogt hele dagen. Jeg takkede, men havde min egen mad med, som jeg nød på bænken i klitterne på stranden.
Det var første gang, jeg skulle lave et ly med en tarp over cyklen. Jeg synes, det blev godt – eller i hvert fald fungerede det efter hensigten, men var spændt på natten.
Her kan du se en video fra shelterpladsen Jerup Strand, da jeg er kommet frem > > >
På cykel til Toppen af Danmark – dag 3 – 28 kilometer
Der var frost på ydersiden af tarpen, min næse var kold og der var lagt an til en smuk solopgang. Jeg går på toilettet, får kontaktlinser i og tager sovepose og liggeunderlag under armen og skynder mig ned på stranden.
Lyden af ænder og måger. Et stort set lydløst hav. Solen der langsomt bevæger sig frem fra horisonten. Fuldstændig fred, ro og idyl.
Kan du se det for dig?
Jeg ligger i min sovepose og suger det til mig, nyder hvert sekund. Jeg hilser på et par fiskere, der går forbi og kigger undrende på mig. Sikkert fordi klokken kun lige er blevet 6.20 og det er usædvanligt at sove på stranden. Der er noget beroligende ved havet og solop- og -nedgange. Uanset, hvad der sker i verden eller i dit liv, vil solen altid stå op og gå ned.
Her kan du se en video fra min morgenstund på stranden > > >
Da jeg kommer tilbage til mit lille primitive ly, er familien stået op og to af mødrene kommer hen og spørger bekymrende, om jeg har sovet godt. De har frosset i shelterne, men jeg har haft det dejlig lunt. Men jeg synes også, det er skønt at vågne op til frost og med en kold næse.
Her kan du se mit tarp-setup > > >
Klokken 8.30 er taskerne pakket og jeg påbegynder sidste del af min solotur mod Skagen. Der er cykelsti langs hovedvejen, hvilket er rart, da bilerne kører stærkt. Jeg aftaler med min svigerfar, at vi mødes ved Flagbakken i Skagen. Da jeg når til den lille by Hulsig, cykler jeg ad Hulsigstien resten af vejen til Skagen.
Hulsigstien er en gang- og cykelsti, som løber naturskønt gennem Skagen Klitplantage. Jeg mødte både rådyr, rovfugle og modkørende cyklister og et ægtepar på rulleski. – jeg undskylder for at photobombe jeres ellers fine billede hen over bakken.
Hulsigstien er en del af Vestkystruten > > >
Ved Flagbakken møder jeg min svigerfar som planlagt og cykler til bageren i Skagen efter morgenbrød. Derhjemme får jeg et knus af svigermor, der er glad for, jeg har overlevet mit cykeleventyr. Jeg nyder mine soloture, hvor jeg ikke skal forholde mig til andet end at bevæge mig fra A til B, spise, sove og gå på toilettet. Jeg lader mine batterier op og elsker at vågne i den friske luft til naturens lyde. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg tager på en cykeltur over flere dage.
