En smuk morgen i januar 2020, hvor der for en gang skyld var lovet solskin tog jeg på et spontant mikroeventyr, nemlig en tur rundt på øen Egholm. Egholm ligger i Limfjorden ved Aalborg og Nørresundby, og er cirka 6 kvadratkilometer stor. Der er omkring 50 indbyggere på øen, masser af fugle- og dyreliv, og øens langbrugsarealer dyrkes økologisk.
Egholm er én af de 27 danske småøer. Definitionen af danske småøer er, at de ikke er landfaste, ikke er selvstændige kommuner og fungerer som helårssamfund med under 1.200 beboere.
Du kan finde en oversigt over alle de danske småøer her > > >
Sådan kommer du til Egholm
Der går en lille færge fra Aalborg Vest til Egholm. Færgen tager både bilister, cyklister og gående med. Du skal dog være opmærksom på, at du kun må køre og cykle på “hovedvejen”, som er kommunevejen til Egholm by. Derfor vil jeg anbefale, at du lader bilen stå i Aalborg og nøjes med at gå rundt på øen. Den har en størrelse, hvor det sagtens kan lade sig gøre – også for børn.
Færgen sejler fra Egholm Færgevej 23, 9000 Aalborg. Det er også her, du køber billet. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan bruge kontanter i automaten. Du kan derimod sagtens betale med kort og MobilePay. Din billet gælder i 24 timer, så du kan sagtens tage en overnatning på shelterpladsen, hvis det kunne friste.
For gående koster en 24-timers returbillet 20 kroner, pensionister og børn er gratis. I udvalgte perioder (blandet andet i januar, hvor jeg sejler over) koster en voksen kun 14 kroner. Færgen sejler hver hele og halve time fra Aalborg og færgeoverfarten tager kun små 5 minutter.
Actionpræget start på turen til Egholm
Min kæreste sætter mig af ved færgen i Aalborg Vest. Jeg har pakket rygsækken med en dunvest og mit siddeunderlag, en flaske vand, madpakken består af en rugbrødsklapsammen med ost og chokolade til dessert.
Det lufter godt, så jeg er glad for, at jeg har både pandebånd og vanter på. Færgen ligger ved kajen, jeg køber en billet og nyder solopgangen, indtil klokken slår 9 og der er afgang.
På den lille færge er jeg den eneste gående passager – det er en vinterhverdag, så det er egentlig ikke så underligt. Udover mig, er der to biler med en mand i hver. Overfarten tager ikke mere end 5 minutters tid og hurtig klaret.
Endnu en gang viser det sig, at man ikke behøver at bestige Everst for at få lidt action på sine eventyr. Et mikroeventyr til Egholm kan være lige så nervepirrende og actionpræget. Og nu skal du høre hvorfor.
Vi er ved at lægge til ved kajen. Jeg står og venter på, at færgen lægger stille og bilerne får lov til at køre af, så jeg kan komme af som den sidste.
Inden bilerne har fået lov til at køre, begynder den ældre herre i den forreste bil at køre. Da han holder på landgangsbroen, hopper den af kajen og færgen sætter i bakgear. Nu holder bilen med bremsen i bund på landgangsbroen, der er halvt nede i vandet, mens færgen fortsat sejler væk fra kajen. Vandet er snart oppe ved bilens forhjul og billetkontrolløren beder den ældre herre om at bakke.
Alt går godt, selvom mit hjerte lige hoppede et par slag over. Vi sejler frem til kajen igen, landgangsbroen rammer kajen og låser sig ordentlig fast denne gang, så vi alle kan komme sikkert helt til Egholm.
Vandring i solskin
På Egholm er der fire forskellige vandreruter á forskellig længde. Jeg vælger at gå den gule rute, som også er den længste rute på omkring 9 kilometer, der kommer det meste af øen rundt langs kysten og Egholm by.
Den blå rute er omkring 7 kilometer og går langs en del af kysten, ind til Egholm by og tilbage til havnen. Den grønne rute er omkring 5 kilometer og går langs kommunevejen til Egholm by og retur. Den røde rute er omkring 2 kilometer og er en lille rundtur ved havnen og omkring Låen.
Her kan du downloade et kort over ruterne og Egholm > > >
Selvom solen skinner fra en stort set skyfri himmel, blæser det og vinden er bidende kold. Jeg møder Restaurant Kronborg som det første. Den er ved at blive renoveret og jeg er sikker på, at det er et utrolig hyggeligt sted at spise om sommeren.
I skoven ved siden af restauranten ligger shelterpladsen. Her er der et overdækket madpakkehus, bordebænkesæt og ikke mindre end tre store shelters og en bålplads. Det er et skønt sted at overnatte og se solen stå op over Limfjorden om morgenen.
Jeg fortsætter videre langs kysten, hvor alverdens fugle flyver over hovedet på mig. Ænder, gæs, svaner og måger. Jeg kender ikke alle arterne, men der er mange forskellige. Store flokke som for længst burde være fløjet sydpå.
Pæle med vandreruternes farver på står langs kysten og viser, hvilken vej jeg skal gå. Jeg forestiller mig, hvor lækkert det må være at sidde på stranden med fødderne i vandet og læse en bog. Det må jeg teste, når der bliver vejr til det.
De vilde dyr på Egholm
Det er ikke vilde dyr som rådyr, hare eller ulv. Nej, det er såmænd bare køer. Men køer der går fra at være helt rolige og græsse på marken. Til at blive helt vilde i varmen og hoppe op på ryggen af hinanden på kryds og tværs.
Endnu en actionpræget oplevelse på mit mikroeventyr. Jeg følger de gule pile og går på markvejen langs indhegningen til køerne. Midt på markvejen er der nu et elektrisk hegn, der spærrer vejen videre langs stien. Det er køernes indhegning, der krydser markvejen, så jeg er nødt til at kravle under, gå 3-4 meter i indhegningen og komme ud på den anden side.
Jeg når dog ikke så langt, før samtlige køer kommer stormende, muh’er og hopper på ryggen af hinanden. Det skal jeg ikke nyde noget af at komme imellem. Så jeg venter. Og venter. Da de er 5 meter væk, tager jeg chancen og kravler under det elektriske hegn, går i rask tempo over på den anden side, hvor jeg hægter det elektriske hegn af, kommer ud på den anden side og hægter det på igen.
Køerne kommer igen løbende forbi og jeg synker lige en ekstra gang og er glad for at være på den rigtige side af hegnet.
Tilbage i byens mylder og larm
Jeg er over halvvejs på ruten og rammer nu Egholm by med mindestenen og nogle gårde. En lille corgi løber hen til havens hegn og viser, hvem der bestemmer her. Grusvejen – kommunevejen – er den eneste vej, du må cykle og køre på. Det er vejen, som fører til og fra havnen.
Solen skinner fortsat og det er en dejlig lun januardag. Et par fly letter og lander hen over øen, da Aalborg Lufthavn ligger lige nord for Egholm.
Det er gået hurtigere med at vandre øen rundt, end jeg havde regnet med. Grusvejen svinger og inde bag træerne dukker restauranten op igen. Jeg finder mit siddeunderlag frem og spiser min madpakke, som jeg har glemt alt om på vandringen i den skønne natur.
Færgen lægger til – helt uden action – og fragter mig tilbage til civilisationen. Sådan føles det i hvert fald efter en tur på en lille bitte ø. Jeg går de cirka 2 kilometer ind til byen, hvor biler kører som perler på en snor og børn leger i skolegården. Et helt andet lydniveau end på Egholm, hvor jeg kun hørte vinden, fugle og køer.
Hvor mange timer tog den gule rute for dig? Jeg har nemlig set at den skulle tage 4 timer for de 9 km
Hej Birthe,
Det tog bestemt ikke 4 timer. Jeg tror, der er beskrevet 4 timer, så der er tid til pauser og at gå på yderligere opdagelse.
Da jeg gik turen, tog det 2.5-3 timer, da der var et stykke på strand og jeg tog det stille og roligt.
Egholm er en fin lille ø. Rigtig god tur 🙂
De bedste hilsner,
Maria
Jeg har stadig Egholm til gode til trods for at jeg har boet i aalborg i snart fem år. Det må jeg få gjort noget ved!
Især de nye shelter, som ligger på vandet trækker lidt i mig. Vands klukken er så beroligende.
Hej Tekla,
Ja, det bliver godt nok spændende at se, hvordan de shelters bliver. Der skal nok blive rift om pladserne, når de er færdige 🙂
Det er super nemt at komme til og fra Egholm og koster mindre end en sodavandsis, så det kan varmt anbefales, når Corona kommer lidt på afstand.
Bedste hilsner,
Maria