Marts måneds Mikroeventyr
Mikroeventyr vol. 2

Hvordan fungerede mit mikroeventyr med bivibag og tarp?
Da jeg kom fra arbejde om tirsdagen, gjorde jeg klar ude i haven. Jeg lagde et gammel fodboldmål ned, så tarpen kunne danne et shelter og vendte de to små åbninger væk fra vinden. Bivibagen var stor nok, til at både liggeunderlagt og sovepose kunne være deri. Mit liggeunderlag fra Therm-A-Rest (reklamelink) er jeg lidt forsigtig med og det bliver ikke lagt på småsten eller andet, så jeg risikerer, at der går hul på det. Ude på marken med på høje græs var der ikke risiko for det, men jeg ville alligevel gerne teste, om underlagt kunne være i bivibagen af praktiske årsager. Jeg var lidt spændt på, om der kom kondens, men det var ikke tilfældet, da temperaturen om natten lå på minus 1-2 grader.
Tarpen har jeg ikke brugt så meget og jeg må indrømme, at det kræver lidt mere øvelse. Den var ikke sat stramt nok op, så den blafrede helt vildt, fordi der kom nogle ret kraftige vindstød. Det var ikke noget problem at holde varmen, selvom det var et par minusgrader. Ligesom på mit mikroeventyr på Fyn i februar sov jeg i mine SmartWool lange underbukser og SmartWool bluse undertøj (reklamelink) og det holder mig dejlig varm trods kulde. Der kommer en anmeldelse af uldundertøjet, når jeg kommer hjem fra Canada og har testet det derovre også.
Konklusionen bliver: det var skønt med frisk luft og få testet udstyr i praksis, men jeg skal øve mig på tarpopsætningen. Alt i alt en “semi-succes”, der skal afprøves et andet sted i april måned!
Hvor har du været henne på mikroeventyr i marts måned?
Trackbacks/Pingbacks