Tænk at blive nomineret til en award!

Jeg startede min blog op for et års tid siden af flere årsager. Jeg ville gerne dele ud af mine erfaringer og dermed hjælpe andre med at komme lidt mere ud i naturen. Jeg er uddannet ergoterapeut og friluftsvejleder, og jeg ved, hvor meget det betyder for krop og sind at komme ud i naturen. Ud og få noget frisk luft og få rørt kroppen lidt.

Det seneste år har jeg været omkring forskellige emner inden for friluftsliv – bl.a. hygiejne på tur, at være alene på tur, hvor må du færdes i naturen, uldens fantastiske egenskaber og hvad pakker jeg i min rygsæk, når jeg skal på tur.

Der er kommer flere læsere til med tiden og facebooksiden er også blevet mere besøgt. På instagram lægger jeg næsten dagligt billeder op til inspiration og for at dele mine små eventyr, mikroeventyr, i min dagligdag.

For nylig lavede jeg en giveaway med min veninde Lise Sommerlund, der har bloggen af samme navn. Der var et lækkert, økologisk og bæredygtigt merinouldsæt på højkant og vi fandt en heldig vinder blandt de mange deltagere. Jeg håber på at lave flere giveaways, da bloggen har fået mere aktivitet og jeg oftere bliver kontaktet.

Apropos kontakt

Så blev jeg kontaktet af Campz, som afholder Nordic Outdoor Blogger Award. Jeg skulle lige læse mailen igennem et par gange, før tiøren faldt. Jeg var nødt til at hoppe op og ned et par gange, inden jeg ringede til min kæreste og fortalte nyheden.

Jeg er nemlig blevet nomineret til NORDIC OUTDOOR BLOGGER AWARD 2017! Det er helt vildt! Jeg er super glad og overvældet! Tænk at min blog er blandt de nominerede!

Nordic Outdoor Blogger Award 2017

I første runde skal der findes en vinder i Danmark. Vinderen går videre til afstemningen blandt Norge, Sverige og Finland, som har haft samme indledende runde. Blandt de tre lande bliver der fundet en vinder, som får titlen “vinder af Nordic Outdoor Blogger Award 2017”.

Og det kan være mig! Derfor har jeg brug for din stemme. Afstemningen starter i dag d. 20. november 2017 og løbet indtil d. 3. december 2017. Hvis du vil støtte mig og hjælpe mig med at vinde, kan du afgive din stemme i linket her, hvor du også kan deltage i konkurrencen om et gavekort på kr. 200.

Tak for du læste med og tusind tak for din støtte – det sætter jeg virkelig pris på!

De bedste hilsner,
Maria