Jeg tog et mikroeventyr i Skagen, som er hjemby for min kæreste og hvor vi kommer jævnligt. Derfor var det også oplagt, når turen alligevel gik derop, at jeg fik afprøvet min bivibag sådan rigtigt og ikke bare i baghaven.

Mikroeventyr i Skagen – toppen af Danmark

Vi kommer jævnligt i Skagen og jeg nyder at være der. Det er en helt anden type natur, du finder i Skagen. Der er masser af gran- og nåletræer, klitter og vand. Masser af vand i det store hav. En sommer for nogle år tilbage sov vi i hængekøjer i skoven og det var en positiv førstegangsoplevelse med hængekøjerne. 

Torsdag op til Store Bededag skulle vi besøge svigerforældrene i Skagen og så var det oplagt, at jeg tog en nat ude i den forbindelse. Jeg havde flere destinationer i tankerne: Råbjerg Mile, Grenen og skovområdet omkring Den Tilsandede Kirke.

Vejrudsigten lovede tørvejr, men med lidt vind. Det er aldrig til at vide, hvordan klitterne ligger, så det måtte jeg se derude.

En nat i klitterne

Det var halvmørkt, inden vi ramte Skagen efter arbejde i april og der var vind i sejlene, så jeg tog en hurtig beslutning om at lægge mig i klitterne mellem Klitgården og Den Tilsandede Kirke. Der ville være for meget vind på Grenen og jeg ville gerne være tæt på vandet, så skoven bliver en anden gang.

Min kæreste kørte med derud for at vi sammen kunne finde et godt sted, jeg kunne lægge mig. Det er stadig for koldt, når man er frossenpind, at sove ude på den her tid af året, så jeg venter (u)tålmodigt på, at temperaturen stiger og vi kan komme på en fælles tur.

Nå, men vi fik gået op og ned af klitterne og fandt til sidst et sted, hvor jeg havde udkig til lidt hav, skoven og ikke blev sandblæst (hehe) i løbet af natten.

I nattens mulm og mørke

… kom der ingen ulve, hugorme eller sandfluer. Natten forløb rigtig fint og min bivibag fungerede, som den skulle. Mit liggeunderlag lå direkte på sandet og så lå jeg i posen med bivibagen udenpå.

Et par timer efter jeg var faldet i søvn til bølgernes brusen og vinden i træerne, fik jeg et par dryp hovedet. Jeg nåede lige at tænke, “for H…..!“, men så stoppede det igen. Min bivibag er nemlig ikke vandtæt eller vandafvisende på oversiden. Hvis det begyndte at regne sådan rigtigt, ville jeg få travlt med at pakke sammen og komme hjem, for tarpen havde jeg ikke taget med på grund af sandunderlaget.

Ved 3-4 tiden om natten vågnede jeg igen, men denne gang fordi månen blændede mig. Jeg slog øjnene op til den smukkeste stjernehimmel, da der endelig var kommet et hul i skyerne.

Dét er, hvad det hele handler om. De små fantastiske øjeblikke. De øjeblikke og de fornemmelser, som et 5-stjernet hotel ikke kan give på samme måde, som et 1 million-stjernet hotel kan.

Morgenstund har (ikke) guld i mund

Til daglig ringer uret klokken 5 og selvom det er weekend, vil det indre ur gerne vække mig tidligt. Når jeg sover ude, vågner jeg automatisk tidligt og det gjorde jeg også den morgen i klitterne, klokken 5.19.

Himlen var begyndt at trække sig sammen og vejrudsigten havde lovet lidt regn omkring klokken 8. Jeg fik pakket sammen, taget lidt billeder og så gik jeg ned på stranden.

Ingen mennesker, fred og ro, dog heller ikke nogen solopgang på grund af alle skyerne. Det var skønt at gå i mine egne tanker, stille og roligt ind mod byen, mens mit mikroeventyr i Skagen lakkede mod enden.

Hele huset sov, da jeg kom hjem – også hundene – men jeg havde fået min kæreste til at låse bagdøren op. En god times tid under en varm dyne med en varm kæreste og en snorkende hund i kurven ved siden af: dét er en god start på fridagen!

Resten af dagen bestod af gåture i solskinsvejr, besøg på plejehjemmet og en is på stranden. Årets første i Skagen. Eftermiddagen blev rundet af med en lille lur i soveposen på havestolen sammen med Bobby, den lille roulade hunde.

Læs alt om Skagen her > > >

Har du overnattet på stranden og fået 3 kilo sand med hjem ligesom mig?

Læs også: Overnatning i det fri – sådan kommer du i gang

De bedste hilsner,

Maria